IMG_1209

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning af lektor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, Karen Wistoft, viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand. Undervisning i naturen og viden om, hvor maden kommer fra, er med andre ord afgørende faktorer for børns udvikling.

Wistoft udtaler: »Mange børn har i dag slet intet forhold til naturen. De tror, kyllingerne kommer fra fryseren, og de kan hverken kende forskel på en rødbede og en pastinak eller et egetræ og et grantræ. Det er så markant, at internationale forskere taler om, at børn i dag lider af nature deficit disorder eller på dansk naturblokering. Og forældrene er selv med til at skabe denne situation ved ikke at prioritere skov, strand, mark og have.« (Kristeligt Dagblad).

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening fra 2009 er vor tids børn end ikke halvt så meget ude i naturen som på vore bedsteforældres tid, og af en nyere undersøgelse fremgår det, at kun halvdelen af nutidens 8-12-årige har set en snog, en vibe eller en forstening. Tankevækkende nok er der ingen forskel på, om børnene er vokset op i byen eller på landet – naturmanglen er tilsyneladende lige udtalt.

Hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger de fysiske konsekvenser af en udvikling, hvor teknologiske oplevelser erstatter naturoplevelser: »Når børn er online, brænder de mental energi af. Vi ved fra undersøgelser, at stressniveauet falder hos både børn og voksne, når de bevæger sig udenfor.«

Problemet vil kun vokse i omfang, hvis ikke skoler og forældre tage sig sammen – og hvis ikke medierne fokuserer på problemet.

Når masser af børn tror, at kylling bare kommer fra fryseren, er de ikke alene blottet for basal viden om fødevareforhold, men naturligvis også helt uvidende om den forskel, der kan være på dyreforhold, hvorved de som voksne forbrugere bliver endnu mindre bevidste om sund kost såvel som de ofte horrible produktionsforhold, som f.eks. ikke mindst kyllinger og svin ofte er underlagt.

Og når mange ikke engang kan se forskel på et egetræ og et grantræ, er det ikke alene udtryk for et understimuleret vidensfelt, ‘blot’ fordi undervisning i naturkendskab desværre er så godt som ikke-eksisterende, men også et mere grundlæggende symptom for manglende naturoplevelser og -erfaringer, der altså kan have både mentale og fysiske konsekvenser.

Politikerne har naturligvis også et medansvar.

I en kommentar til problemstillingen påpeger en tidligere naturvejleder påpeger på biologen og forfatteren Michael Stoltzens blog: »Har selv arbejdet 3½ med naturformidling for småbørn i Århus kommune, bl.a. med metodeudvikling, analyser og beskrivelse af forløb etc. Rigtig mange gode forløb, meget positiv respons fra skoler, dagtilbud, børn og forældre – men efter de 3½ år blev stillingen nedlagt. I år har kommunens politikere så gået et kæmpeskridt videre i at reducere naturen som læringsrom for børn, unge og voksne i kommunen. De to eneste naturvejlederstillinger i kommunen, tilknyttet hvert sit Naturcenter blev skåret væk fra budgettet fra 2012. Skammer mig over at bo i en kommune som tænker og handler således.« (Dansk Naturs Blog).

Problemet med at få naturoplevelsernes betydning forankret i debatten er også, at det er så vanskeligt at beskrive, hvad dét at gå i skoven, se solen stå op over heden eller spotte en spændende fugl egentlig gør ved os.

Det er en æstetisk oplevelse, en emotionel oplevelse, som engang var naturligt forankret i vores sprog, takket være utallige danske digtere, fra Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher og Christian Winther til Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Sophus Claussen, Otto Gelsted, Viggo Stuckenberg, Frank Jæger og mange flere.

I dag er der langt mellem naturdigtene - Eske K. Mathiesen leverer nogle af de få undtagelser. Og når vi som voksne bliver naturfattige, både fordi naturen underprioriteres, parcelleres og misligeholdes – for nu at sige det mildt – mens naturen samtidig fylder stadig mindre i kunst, sange og poesi, giver vi selvfølgelig vor egen forarmelse på dette område videre til vore børn.

Eller som det udtrykkes af biolog Morten D.D. Hansen, som mange kender fra de glimrende naturudsendelser på DR, Bidt af naturen: »At gamle danske sange næsten uden undtagelse handler om naturen, afspejler ikke kun, at vi tidligere var langt mere afhængige af naturen. Det afspejler også, at naturen var langt federe. Den var værd at skrive om! Jeg vil faktisk godt have en smule af den natur tilbage – bare en smule. Og helst lidt mere end blot det nordlige Samsø. For der er ikke megen fornøjelse i at synge om sprøjtespor. Det synes ungerne heller ikke.«

Naturoplevelsens mentale betydning er vanskelig at forklare, medmindre det sker i litteratur og billedkunst – eller forbliver uudtalt og blot oplevet. Også derfor er det af afgørende betydning, at der er forskere, som undersøger og dokumenterer den positive værdi, naturen har for vores udvikling og opvækst – og konsekvenserne af det tab, natur-manglen indebærer.

Undersøgelserne af børns mangel på naturoplevelser er derfor tankevækkende, ja, alarmerende. Det er ærgerligt (men desværre symptomatisk), at hovedparten af medierne slet ikke samler historien op.

Lad os derfor slutte af med et vidunderligt citat af Jens Baggesen fra Labyrinten(1792-93) om en helt central oplevelseskvalitet, der er mere udtalt i naturen (og kunsten) end i byen (og arkitekturen). Naturen er rig på kurver, og også dét rummer en oplevelsesværdi, som afveksler og afstresser:

»Al Varme, al Bevægelse, al Kierlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral, eller paa een og anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Stode Menneskene, for Exempel, til Feldts i Grupper, i runde Kredse, i stæden for i Colonner og i Geledder, vilde de dandse i stæden for at slaaes. Derfor beroer og den hele Taktik paa Vinkler. Naar saae man en kantet Flamme, naar jeg undtager den dræbende Lynild, der dog vel kun synes saa? – en snorlige Bæk? En stiv Omfavnelse? Hvor yndigt bugter sig Luen! hvor deiligt bølger og snoer sig den rislende Flod! og hvor bøieligt, hvor slyngende, hvor rundt er alt i Gruppen Amor og Psyche! Det ligeste paa Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende Tænder – og dog har den skiønne Natur sørget for at de staae i en Halvcirkel. Livet er rundt og Døden er kantet. Vi komme runde og bugtende til Verden, og gaae kantede og stive derfra. De nyeste Vugger ere ovale – en skiøn Opfindelse! thi det voxende Liv bevæger sig deri; vore Liigkister derimod ere fiirkantede.«

Kom lidt mere ud i naturens kurver – og ta’ børnene med.

Af Rune Engelbreth Larsen Humanisme.dk

 

Velkommen til alle de nye SPONSORER OG FRIVILLIGE i Springsters VelfærdsFonden:

Adapt Transportbånd & Remme ApS - Gårdejer Preben Schmidt - Vedbæk Revision - Acelshop ApS - Himlingøje Smede & Montage - Søren Peter Andersen - Anders Friis Andersen - SBC Ejendom ApS - AM Byg 2000 ApS - AGB Sundal Collier A/S - Arnold Christensen - Amkilian - Agerschou Rengøring ApS - Kristian Nicolaisen - ADL Auto & Transport - DIETECH v/ Lars Diedrichsen Hansen - A/S Butikstorvet - Fællesbyg A/S - 50983000 Tømreren - A.M. Motorimport ApS - JPC v/ Johannes Flemming Pedersen - A/S Maskinværksted - A.L. Gulve ApS - Svend Hornemann Hansen - Elin Andersen - Elizabeth Kristensen - Karin Bolt - Torben Skov - Peter Trock - Michael Gaarmann - Christine Evers - Oliver Stigsby - Henriette G. Sørensen - Mette Andreassen -

Sociale udfordringer

IMG_1209

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand.

Socialt iværksætteri

spiral fra udfordring til løsning_artikel

Socialt design

Designere kan bidrage til at skabe bedre velfærdsydelser til færre penge!

Arbejde

IMG_4564

Titusindvis af unge er tabt af uddannelsessystemet

Titusindvis af unge står i dag uden for uddannelsessystemet og er aldrig kommet videre end folkeskolen – det er utroligt uheldigt i en tid, hvor uddannelse er et af de allervigtigste kort på hånden for at klare sig på arbejdsmarkedet.


Sociale udfordringer

DrengeSöder

Virker ‘en dosis natur’ på samme måde som ‘en dosis medicin’ mod ADHD hos børn?

Det er bare et af de spørgsmål, Matt Stevenson undersøger i sit ph.d.-projekt hos Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet.

Sociale udfordringer

IMG_0303

Fattige børn på dagsordnen

60.000 danske børn befinder sig under fattigdomsgrænsen. De lever i familier, hvor der i reglen ikke er råd til ferieoplevelser, fritids­aktiviteter, en ordentlig børnefødselsdag eller bare det at få en ordentlig madpakke med til frokost. Det kan medvirke til social isolation, hvilket kan skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden.

Socialt iværksætteri

IMG_5058

Fonden vil motivere flere til at værdsætte naturen

Initiativet fra fonden sker i en erkendelse af at rigtig mange børn og unge aldrig har været i skoven. Til trods for at al forskning peger på, at naturen har en fantastisk helbredende og pædagogisk effekt.


Socialt iværksætteri

DSC_2774

Social innovation

Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge til det sociale område, men om at skabe nye modeller for forebyggelse og løsning af sociale problemer.

Socialt iværksætteri

IMG_0140

Nyt projekt tager form

Vi vil hjælpe udsatte unge på kanten af arbejdsmarkedet med at ændre livsstil og fastholde en ny livsstil, der skal bidrage til at den jobsøgende får en reel chance for, at opnå en god fast tilknytning i et arbejde.

Socialt iværksætteri

99

Naturens positive effekt

Danmark burde anvende forskningsresultaterne fra Sverige samt NaturCompagniets erfaring, og se at komme i gang med f.eks. Naturterapi. Effekten herved er ekstrem positiv, og så er den helt uden bivirkninger!


Sociale udfordringer

Jylland sommer 09 268

Hent velfærdens innovations-katalog

2011 bliver velfærdens skæbneår. Det er budskabet fra Mandag Morgens velfærdspanel.

Sociale udfordringerUddannelse

IMG_0485

Traumatiske oplevelser med i skoletasken

I flere af vores støttegrupper i naturen oplever vi unge der har forsøgt, at starte på uddannelse flere gange, men som forlader skolen umiddelbart efter studiestart.

Arbejde

IMG_0582

Forsker frygter generation af unge langtidsledige

Nye tal viser en stor stigning i antallet af unge under 25 år, der søger kontanthjælp. De er i fare for aldrig at få fodfæste på jobmarkedet, siger arbejdsmarkedsforsker.


Sociale udfordringerSocialt iværksætteri

Kompas

UdkantsLaboratoriet

Fonden har en idé om at sætte udkantsområder på landkortet som en platform for udvikling af nye løsninger på mange af de sociale- og miljømæssige udfordringer Danmark står overfor.

Miljø

DSC_0582-3-397x264

Miljøorganisationer mister medlemmer

Danmarks Naturfredningsforening kan snart fejre 100-år jubilæum, men medlemstallet er faldende. Også WWF kæmper for at holde på medlemmerne, mens Greenpeace fortsætter den opadgående kurve. Organisationerne er for pæne, mener eksperter.

Arbejde

IMG_1838

Udsatte unge har brug for virkelige reformer

Regeringen lægger op til at afskaffe førtidspensionen for unge og satse mere på at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.


Miljø

DSC_0051-1

Innovationspusheren

Målet er at få fat i de 200.000 ton affald, som forbrændingens opland i dag sender i ovnene, men som kunne være genanvendt.

Sociale udfordringer

2

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Unge, der er vokset op med veluddannede forældre, får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med ufaglærte forældre. Siden 2001 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv, faldet fra 59 procent til 54 procent. Siden 2001 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der [...]

Teknologi

4cd515ae30

A Better World by Design

A Better World by Design asks the question today’s designers, engineers, and economists should be asking. How can we use technology to improve the world?


Kultur

Fodboldfans438

Fodbold baner vejen

Hvorfor ikke benytte lejligheden til at gøre fodbold til emne i matematik, billedkunst, håndarbejde, fysisk, dansk, historie, geografi, musik, engelsk eller idræt i skolen?

PresseSocialt iværksætteri

IMG_3236

En dag på Bakken med børnene fra Sandholmlejren

”Der er noget om snakken, børnene fra Sandholmlejren skal også have en skøn dag på Bakken” står der på ryggen af de T-shirts som børnene fra asylcentret i Nordsjælland mellem 4 og 11 fik udleveret af SPRiNGSTERS VelfærdsFonden.

Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.


Arbejde

IMG_2928

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.

Helbred

IMG_0425

Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

I denne artikel gives en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme hos børn og unge.

Arbejde

Marts2009 146

Nye jobdesigns

Den nye generation af ældre er en betydelig del af løsningen på de økonomiske og ressource­mæssige udfordringer, mange virksomheder kommer til at stå over for, når de økonomiske kurver vender.


Socialt iværksætteri

Ven2 070

VelfærdsFonden søger frivillige!

Vi søger researchere og fotografer til at hjælpe os med nogle spændende opgaver.

Uddannelse

DSC_0496

Nye paradigmer om uddannelse

Sir Ken Robinson har arbejdet gennem 20 år i det engelske uddannelsessystem.

Socialt iværksætteri

RollespilSP

Fonden vil samarbejde med Rollespilsfabrikken

Rollespil i naturen med troldmænd, riddere, orker og elverfolk er blevet en udbredt leg blandt børn og unge.


Kultur

9923295

Roskilde Festival

Foreningen Roskilde Festival, der står bag festivalen, sørger hvert år for, at overskuddet for festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål.

Sociale udfordringer

IMG_5057

Flere unge med et registreret stofmisbrug

Der er sket en stigning i det registrerede antal af borgere med stofmisbrug, især blandt unge i 20′erne. Det viser en ny undersøgelse.

Socialt iværksætteri

Hike Esrum

Positive sammenhænge mellem sårbare unge og natur

Gennem de tre år fonden har drevet NaturCompagniet, har vi kunne iagttage en lang række fordele og udviklingsmuligheder, der er forbundet med at de sårbare unge opholder sig i naturen over flere dage